Guderømme

 Gudedrømme genopsættes i uge 17 - 2009.

Der er desvære ikke flere ledigpladser!

Gudedrømme er udviklet til læselystkampagnen. Spillet foregår i en mytisk vikingetids verden hvor man som deltager bliver del af et eventyr hvor man vil opleve både vikingeliv, trolddom og luskede jætter.

Målgruppe: 3. - 6. klassetrin

Deltagere: 15-30

Rollespillets historie:

Rollespillet har kort fortalt følgende historie: Alle børnene har været ude for en frygtelig ulykke, de er blevet reddet fra døden i sidste øjeblik af en stor gårdmand, som har taget dem med til sin gård. Som det er skik og brug i vikingetiden, skylder børnene nu gårdmanden en tjeneste, en såkaldt livgæld. Derfor beder Gårdmanden dem, om at hjælpe med at gøre hans gård sommerklar, og her starter rollespillet. Mens børnene hjælper med de mange opgaver, der skal til for at gøre gården klar, opdager de, at gårdmanden i virkeligheden er en jætte, og at de er på en jættegård ved verdens ende. Ved at tale med folkene på gården finder børnene ud af, at der er en vej væk fra gården, men at rejsen derfra er fuld af farer. De bliver derfor nødt til at indsamle forskellige ting, der kan hjælpe dem på rejsen hjem. Når tingene er samlet, er børnene klar til at begynde hjemrejen. Her slutter spillet, resten af historien om hjemrejsen skal børnene selv digte.

  • Jorden bliver til
  • Aserne og vanerne
  • Ormen, Ulven og deres søster Hel
  • Sifs gyldne hår
  • Hvordan Odin fik Sleipner
  • Forberedelse

    Vi forventer, at børnene har et lille kendskab til den nordiske mytologi inden spillet. De behøver ikke have kendskab til alle mulige gude - og heltesagn, men de skal vide, hvad det vil sige at være jætte, ase og menneske, samt hvad Udgård, Midgård og Asgård er. Vi anbefaler at søge inspiration i Nordiske Gude- og Heltesagn fortalt af Niels Saxtorph, den kan lånes på de fleste biblioteker, eller købes billigt på nettet. Eksempler på gode legender i bogen:

    Fakta: 

    Spillet er designet til en varighed af ca. 3½ time. Spillet er designet til at blive afviklet i vikingelandsbyen eller i Jernalderhuset ved Mosegård Museum. Spillet, inkl. introduktion og efterbehandling, varer fra klokken 9.00 til klokken 14.45.

    Før spillet er der enkelte forberedelser, som klasserne skal igennem. Børnene skal finde på en lille forhistorie til deres rolle, og de skal have et grundlæggende kendskab til den nordiske mytologi.

    Det er målet med rollespillet at inspirere deltagerne til selv at forfatte en historie, som afslutter det eventyr, de kommer til at opleve.